Hill & Knowlton

Pro bono arbejde:
Børneulykkesfonden

Hill & Knowlton samarbejder med Børneulykkesfonden om at skabe større opmærksomhed på forebyggelse af børneulykker i Danmark. Børneulykkesfonden er grundlagt af H.C. Andersens Børnehospital og forsikringsselskabet Codan og har som deres vision at forebygge og reducere antallet af børneulykker. Det gør fonden bl.a. ved at forbedre rammerne for børnesikkerhed via forskning og information.

Hill & Knowlton støtter Børneulykkesfonden gennem løbende kommunikationsrådgivning og hjælp til udarbejdelse af PR-planer og fondens kommunikations – og PR-materiale.
 


Pro bono arbejde:
WHO CARES WINS 2012

Hill & Knowlton samarbejder med non-profit foreningen YouMe Shopping om Danmarks største CSR-event WHO CARES WINS 2012. Begivenheden afholdes d. 7. februar 2012 i København og har til formål at bygge bro mellem erhvervsliv og NGO’er og fokuserer på, hvordan forretning og velgørenhed kan forbedre såvel bundlinjen som verden omkring os.

Hill & Knowlton er officiel PR-partner for CSR-eventen Who Cares Wins 2012 - www.whocareswins.dk