Tag til Washington med H&K København
Hill & Knowlton i København er stolte over at kunne præsentere Washington-seminaret. Washington-seminaret er en stort anlagt studietur til magtens centrum i Washington DC med fokus på politisk kommunikation og interessevaretagelse i USA.
Seminaret løber af stablen fra den 30. oktober til den 5. november. Seminaret afholdes i samarbejde med Hill & Knowltons kontorer i Oslo og Stockholm, og dele af seminaret vil blive gennemført sammen med vores nordiske venner.
Blandt de mange oplægsholdere kan nævnes:
- David Frum, tidligere taleskriver for Præsident George Bush og manden der skabte begrebet ”axis of evil”.
- John Halpin, tidligere rådgiver for Præsident Bill Clinton og Hilary Clinton og en af de mest indflydelsesrige demokratiske rådgivere.
- Norm Mineta, tidligere Transportminister under Præsident Bush jr. og handelsminister under Præsident Clinton, samt medlem af Kongressen i næsten 20 år.
Det er første gang, danske virksomheder får muligheden for at deltage i Washington-seminaret, men i Norge er seminaret en institution, og gennem årene har mere end 200 ledende politikere, journalister og virksomhedsfolk deltaget i seminaret. Seminaret er, udover at være kendetegnet ved et højt fagligt niveau, også kendt for det stærke professionelle netværk, der er skabt mellem deltagerne.
Du kan hente brochuren om seminaret [her]
Besøg seminarets hjemmeside http://washingtonseminar.org/dk/
For yderligere information kontakt:
Seminarets danske leder Leif Hindsted:
leif.hindsted@hillandknowlton.com (tlf.: 33 13 14 33)
eller Account Director Nicolaj Egerod:
nicolaj.egerod@hillandknowlton.com (tlf.: 33 13 14 33)