Hill & Knowlton

Hill+Knowlton Strategies udvider i Rusland

 Hill+Knowlton Strategies udvider på det russiske marked gennem fusion med den førende kommunikationsvirksomhed PBN. Den strategiske ekspansion giver danske virksomheder endnu bedre muligheder for succesfulde samarbejder i Rusland og en række omkringliggende lande.

 

Med ekspansionen kommer Hill+Knowlton Strategies, der den 4. januar ændrede navn fra Hill & Knowlton, til at stå stærkere på det russiske marked og i de omkringliggende SNG-lande. For danske og nordiske virksomheder kan Hill+Knowlton Strategies tilbyde den unikke kombination af global kommunikationsekspertise og markedsspecifik viden og erfaring, som er vigtig for at sikre succesfulde danske samarbejder med virksomheder i disse lande. 

”Dette er et spændende skridt videre i vores europæiske vækststrategi. Vi kan nu tilbyde vores kunder et endnu højere kompetenceniveau gennem stor synergi i erfaring, viden og kreativitet i de hurtigt voksende tidligere sovjetiske markeder på et niveau, der ikke tilbydes af andre virksomheder,” siger Lars Erik Grønntun, President Europe, og fortsætter: ”Med den interesse der er i nordisk-russiske samarbejder generelt og udviklingen i nordområderne specielt, bliver indsigt i russiske politiske processer, russisk erhvervsliv og russiske medier stadig vigtigere.”

Ekspansionen giver danske virksomheder i sektorer som for eksempel olie, gas, turisme, fiskeri, skibsfart, bank og finans mulighed for at få endnu bedre strategisk og professionel kommunikationsekspertise i de SNG-markeder, hvor de har eller ønsker samarbejdspartnere.

Hill+Knowlton Strategies vil operere i Rusland og de omkringliggende lande under navnet PBN Hill+Knowlton Strategies. Oprettelsen af PBN H+K Strategies bliver WPPs første full-service kommunikationsfirma i SNG-landene, der består af Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Tadsjikistan, Ukraine, Usbekistan samt Turkmenistan.

 

Om Hill+Knowlton Strategies

Hill+Knowlton Strategies er et ledende kommunikations- og PR-bureau med lokale, multinationale og globale kunder. Virksomheden har 83 kontorer i 44 lande, hvor kontoret i København har 20 medarbejdere med kompetencer inden for medie-, investor-, marketings- og krisekommunikation samt PA og PR. Hill+Knowlton Strategies er en del af verdens største kommunikationsorganisation, WPP (LSE:WPP; NASDAQ:WPPGY), med 153.000 ansatte i 2.400 kontorer i 107 lande.

www.hkstrategies.com  www.hillandknowlton.dk
For mere information, kontakt:
Lars Erik Grønntun
President Europe, H+K Strategies
Telefon: + 47 22 04 82 00