Hill & Knowlton

Europas mest respekterede PR-bureau

Hill & Knowlton er det kommunikationshus, der nyder størst respekt blandt konkurrenterne i Europa og har de mest tilfredse medarbejdere. Det viser den seneste udgave af The Holmes Report - en højt anerkendt rapport, der hvert år tager temperaturen på den europæiske PR-branche.

I rapporten bliver Hill & Knowlton kåret som det bedste bureau i kategorierne "Most Respected by Their Peers" og "Employers of Choice."

"En af de største styrker ved Hill & Knowlton er, at man over en bred kam leverer en god præstation," konkluderer The Holmes Report.

"Vi er utroligt stolte over de to kåringer. Jeg vælger at tro, at en stor del af anerkendelsen må tilskrives, at Hill & Knowlton er et internationalt bureau - ikke bare af navn men også af gavn. Vi bruger hinanden meget på tværs af landegrænserne og er gode til at udnytte den viden, der er i netværket. Det gør os i stand til altid at sammensætte nogle utroligt stærke teams, der til fulde dækker den enkelte kundes behov - også på internationale opgaver," siger Jens F. Kofoed, adm. direktør i Hill & Knowlton.