Hill & Knowlton

Pænt overskud trods krise

Med et bruttoavance på over 20 mio. kr. blev 2009 et fornuftigt år for PR-virksomheden Hill & Knowlton trods meget vanskelige markedsvilkår. Resultat før skat faldt en rund million til kr. 3.336 mio., hvilket alligevel gør virksomheden til en af de absolut bedst indtjenende i branchen.

2009 var et meget vanskeligt år, som egentlig startede godt, men efter 1. kvartal begyndte krisen for alvor at kunne mærkes hos PR-virksomheden Hill & Knowlton.

- Til gengæld sluttede vi pænt af bl.a. som følge af en række store projekter i forbindelse med IOC konferencen og det efterfølgende klimatopmøde i København i henholdsvis oktober og december måned, siger adm. direktør Jens F. Kofoed.

Hill & Knowlton blev valgt til officiel mediepartner for COP 15 mødet – et sponsorat, der krævede en meget stor ekstra arbejdsindsats af virksomheden, hvilket også kan aflæses på virksomhedens bundlinje i form af lavere indtjening end året før.

- Alligevel var sponsoratet det hele værd. Vi har lært en masse og fået mange gode forbindelser og kontakter rundt omkring. Desuden har Hill & Knowlton høstet en masse goodwill herhjemme og internationalt  – også selv om de fleste havde sat næsen op efter et bedre udbytte af selv klimakonferencen, siger Jens F. Kofoed.

Hill & Knowlton i Danmark beskæftigede i gennemsnit 23 medarbejdere i 2009, hvilket var det samme antal som i 2008.

Yderligere oplysninger:
Jens F. Kofoed - telefon 33 13 14 33, mobil 20 74 67 66

About Hill & Knowlton
Hill & Knowlton, Inc. is a leading international communications consultancy, providing services to local, multinational and global clients. The firm is headquartered in New York, with 73 offices in 41 countries, as well as an extensive associate network. The agency is part of WPP, one of the world's largest communications services groups.